Øjenklinikken i Søborg v. Øjenlæge Charlotte Lund-Andersen

Glaslegemesammenfald og nethindeløsning


Glaslegemet, også kaldet Corpus Vitreum, er en krystalklar gelé, som udfylder den bageste del af øjets indre mellem linsen og nethinden. Hos børn er Glaslegemet en fast gelé. Med alderen bliver Glaslegemets gelé tyndere og i flere områder erstattet af væskefyldte hulrum. Der optræder også små bevægelige uklarheder , kaldet Glaslegemeuklarheder eller Flyvende Myg, Mouches Volantes .

 

Med alderen afløses den bageste del af Glaslegemet, dette kaldes Glaslegemesammenfald.

 

Glaslegemesammenfaldet kan ofte forløbe helt uden symptomer. Glaslegemesammenfaldet kan også opstå pludseligt og medføre opståelsen af særligt mange uklarheder. Ved nyopståede og mange fluer

eller fornemmelse af et bevægeligt slør bør man ses af øjenlæge meget hurtigt.

 

I de fleste tilfælde foregår et Glaslegemesammenfald uden komplikationer,

men de symptomgivende Glaslegemesammenfald kan medføre nethinderifter.

 

Nethinderifter kan være forløber for Nethindeløsning. Symptomer på Nethinde løsning kan være gardinfornemmelse og eller mange lysglimt.

 

Ved mistanke om Glaslegemesammenfald og Nethindeløsning vil der blive foretaget en synsprøve

(husk briller) og øjnene vil blive dryppet med pupiludvidende dråber. Efter ca 20 min kan man undersøge det indre øje ved hjælp af særlige linser.

 

Læs mere om nethindeløsning  på netdoktor.


Øjenklinikken i Søborg   |   Søborg Hovedgade 201, 1.   |   2860 Søborg
administration